Langs den gamle grænse på postkort

Et af Jens Hansens utallige postkort
Jens Hansen

Onsdag 4. november 2020 kl. 19.00 på KUC, Ågade 27, Kolding.

En tur langs 1864-1920 grænsen på postkort.

v/ Jens Hansen.

 

 

BS-suppleant Ejnar Haugaard bød velkommen til Jens Hansen (JH) og de 54 fremmødte medlemmer, idet formanden var forhindret i at deltage på grund af positiv coronatest.

 

JH præsenterede sig selv ganske kort: Er født på Sjælland, har læst på Aarhus Universitet og været underviser på Munkensdam Gymnasium fra 1979-2014. JH har været slægtsforsker i mange år og fandt i den forbindelse ud af, at han havde haft forfædre i Persillegade, Kolding, samt at en af hans forfædre mange slægtsled tilbage var Knud Erik Lavard søn af Erik Ejegod. Dette blev kimen til, at JH fattede interesse for postkort og har samlet og katalogiseret 10.700 forskellige postkort fra Kolding-egnen og analyseret, hvordan motiver og mindesmærker er vist og brugt på forskellige måder på postkortene.

 

Hvad er et postkort? Det er et åbent brevkort af karton, der sendes med posten, og som bærer et billede. Der er desuden plads til skreven tekst, til modtagerens adresse og til et frimærke. Ja, man kan vel sige, at det er ”Fortidens” SMS eller MMS. Postkort var mest populære 1900-1920, hvorefter man begynder at telefonere. Det er ved at være slut med postkort. Er afløst af moderne teknologi.

 

Fra år 800-1920 har grænsen i det dansk-tyske grænseland flyttet sig mange gange. Det gælder både hvad angår selve grænsen, men også hvad der angår den sproglige og kulturelle grænse. Kolding var siden middelalderen ”Porten mod syd” - grænsebyen til hertugdømmet Slesvig-Holsten og Det tyske Rige. I 1864 kom Danmark i krig med Preussen-Østrig, hvor Danmark tabte, og Slesvig kom under administration. Danmarks grænse blev nu flyttet til Kongeåen. I 1914 udbrød 1. verdenskrig. Ved de efterfølgende fredsforhandlinger blev det besluttet at afholde folkeafstemninger om grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland. Som følge af folkeafstemningerne blev Nordslesvig dansk, mens Sydslesvig forblev tysk.

 

Hejlsminde blev grænseby og her udskibede man bl.a. tegl og korn, drev fiskeri og havde kro på begge sider af udløbet. I begyndelsen af 1900-tallet blev Sydbanen etableret mellem Kolding og Hejlsminde. Grænsen fortsatte videre langs Kær Mølle å til grænseovergangen ved Kær Mølle, som blev delt i to med bygninger og jord på begge sider af grænsen, hvilket til tider kunne være upraktisk. Grænsen gik videre mod Frederikshøj Kro, som ved fredsforhandlingerne i 1864 kom til at ligge i Tyskland, men det lykkedes ved den endelige grænsedragning at få kroen til at forblive i Danmark. Det tyske toldsted Høkkelberg, hvor man stadig kan se bygningerne. Grænseturen gik videre mod Ødis, Frørup, Bastrup, Troldkær og nåede frem til Vamdrup. Vamdrup Grænsebanegård blev vigtig for jernbanestrækningen Fredericia-Padborg-banen, idet både de danske og tyske tog havde endestation her. Turen på postkort slutter ved Holt.

 

Jens Hansen er forfatter til ”Et triumftog – de lokale æresporte” samt medforfatter til ”Emil A. Rømeling – chef for grænsegendarmeriet” - begge artikler findes i Kolding-bogen 2020, der udkommer 13. november.

 

Jens Hansen er desuden bogaktuel med ”Postkort fortæller historie fra Kolding-egnen, der udkommer 12. november.

 

Tak til Jens Hansen.